INDLEDNING

Tværfaglig projektgranskning bidrager til at finde fejl og risikobehæftede forhold, før bygninger bliver opført med fejl. Derved reduceres risiokoen for svigt og skader, dårlig udførelse og dårligt arbejdsmiljø samt for dyrt byggeri.

Billedet viser person, der gransker bygninger

Formål

Formål med granskning

Formålet med ekstern projektgranskning er at finde væsentlige fejl, mangler og uhensigtsmæssige forhold i byggeprojektet, før de bliver indbygget. Hensigten er at forbedre byggeriets kvalitet, mindske antallet af svigt og skader, reducere byggeriets omkostninger under anlæg og drift samt sikre arbejdsmiljø og bygbarhed. Den eksterne projektgransknings formål er ikke at fremkomme med løsningsforslag, men derimod at give anbefalinger til forhold, der bør undersøges eller afklares nærmere.

Den eksterne projektgranskning vedrører både det foreliggende materiale og de dele af projektet, der synes at mangle. Der kan udføres ’specifik granskning’ af enkelte dele af byggeprojektet eller en ’tværfaglig granskning’ af hele byggeprojektet med flere eller alle fag involveret.

Den eksterne projektgranskning har også til formål at tilse, at byggeprojektet overholder gældende krav til digitalisering for alment boligbyggeri udmøntet i krav til projektering samt i IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a og 2013b).

Hvad er granskning?

Granskning er i slægt med andre tiltag til sikring af kvaliteten i byggeriet og kan som sådan indgå i en organisations system for kvalitetsstyring (Dansk Standard, 2008).

Granskning er en særlig kontrol af et projektmateriale, kendetegnet ved (BPS, 1988):

’(…) en dokumenteret, sammenhængende og systematisk gennemgang af et projekt for at vurdere projektets evne til at opfylde specificerede og underforståede krav, samt for at identificere problemer.’

Ved ’gennemgang’ forstås i det følgende ’kontrol’, se i øvrigt Appendiks A. Ordliste.

Undertiden anvendes begreber som ’tredjepartskontrol’, ’peer-review’ eller blot ’design review’, om kontroller udført af en anden end dem, der har udført det kontrollerede projektmateriale. Ekstern granskning adskiller sig i princippet ikke fra disse, men har dog det sigte at vurdere byggeprojektet og den påtænkte bygnings evne til at opfylde krav snarere end at kontrollere detaljerede forhold. Begreberne er imidlertid overlappende og anvendes synonymt i anvisningen.

Baggrund

Hvorfor granske?

Baggrunden for at ønske ekstern projektgranskning udført er, at:

Reducere omfanget af svigt og skader.
Sikre et veldokumenteret projekt som grundlag for en effektiv udførelse.
Reducere risiko for budgetoverskridelser.
Opnå et funktionelt og driftsvenligt byggeri.

Gennemgang af den byggetekniske dokumentation afleveret til byggesagsmyndigheden på 250 byggerier fra perioden 2008-2010 har vist, at selv om der i en vis udstrækning forelå dokumentation for samtlige af de undersøgte byggerier, er der langt til, at alle byggerier er veldokumenterede (de Place Hansen & Aagaard, 2013). Dette stiller derfor spørgsmålstegn ved, om byggeprojekterne er gennemarbejdede, og udførelsesgrundlaget er tilstrækkeligt. Ekstern projektgranskning vil kunne påpege sådanne forhold.

Hvis der ikke er tilstrækkelig sikkerhed mod svigt i de valgte løsninger, kan der opstå skader, som belaster bygherren økonomisk, og fører til tvister mellem byggeriets parter. Det skal derfor granskes, om byggeprojektet er bygbart, overholder gældende lovgivning og giver den fornødne sikkerhed mod svigt.

Afhjælpning af svigt og skader skønnes at udgøre op til 10 % af omsætningen i byggesektoren (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2004; Josephson & Hammarlund, 1999; Love & Irani, 2003). Svigt og skader kan være affødt af en række forskellige forhold, herunder uklar information, fx tegninger, beskrivelser og beregninger af utilstrækkelig kvalitet. Dårlig kvalitet af udbudsdokumenter anføres som den næstvæsentligste årsag til unøjagtige estimater på byggeomkostninger, ligesom mangel på klarhed i udbudsdokumenter er blevet identificeret som en væsentlig kilde til tvister i udførelsesfasen (Laryea, 2010). Dårlig kvalitet af teknisk dokumentation kan være medvirkende årsag til alvorlige svigt (Aagaard & Pedersen, 2013).

Gennemførelse af et design review omtales af flere kilder som en måde at reducere omfanget af svigt og skader og samtidig spare tid i byggeprocessen (Kirby, Furry & Hicks, 1988; East, Roessler & Lustig, 1995; Tilley, McFallan & Tucker, 1999; Soibelmann et al., 2003). Samtidig fremhæves det, at en besparelse på byggeprojektet ved at gennemføre et design review forudsætter en velorganiseret review-proces, herunder at man på effektiv vis er i stand til at indarbejde resultatet af design reviewet i udbudsdokumenterne (Kirby et al., 1988).

En effektiv design review-proces forudsætter relevante IKT-værktøjer, som kan støtte revieweren i arbejdet, dels med at sikre en struktureret gennemgang af dokumenterne (Ogburn & El-adaway, 2014), herunder at systematisere lokaliseringen af design-problemer (Soibelmann et al., 2003), dels hvordan kommentering af disse kan foregå systematisk og effektivt (East et al., 1995). Der tales også om værktøjer til mere overordnet at støtte granskningen med 3D/4D-visualiseringsværktøjer (Hartmann & Fischer, 2007). Endelig peges på behovet for en analysemodel til at identificere kritiske faser eller aktiviteter, som der skal særlig fokus på i en granskning (Xijuan, Yinglin & Shouwei, 2003).

Granskning og kvalitetsstyring

Offentligt støttet byggeri med en anlægssum over en vis størrelse skal følge IKT-bekendtgørelsen (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a). For sådanne projekter skal granskningen udføres på digitale projekter og afrapporteres digitalt.

I 1970-1980’erne er der udviklet et internationalt kompleks af standarder for kvalitetsstyring som grundlag for handel med produkter og serviceydelser. Seneste eksempler på systemer til kvalitetsstyring er standarden DS/EN ISO 9001, Kvalitetsledelsessystemer – krav (Dansk Standard, 2008). Byggeriet i Danmark tog denne udvikling til sig og aktiviteterne omkring kvalitetsstyring i byggeriet er blandt andet afspejlet i rapporten Kvalitetsstyring i byggeriet (BUR, 1983).

Siden kvalitetssikringsreformen for offentligt støttet byggeri i midten af 1980’erne med cirkulæret om kvalitetssikring af byggearbejder af 1986 som et væsentligt element (Byggestyrelsen, 1986) har der fundet en udvikling sted med krav til kvalitetssikring af alment boligbyggeri. Senest er dette repræsenteret i bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i det almene byggeri (Socialministeriet, 2011). Mere generelt og for alt offentligt støttet byggeri foreskriver vejledningen til bekendtgørelsen om kvalitet i byggeriet (Bygningsstyrelsen, 2013), at de projekterende skal foretage den fornødne kvalitetssikring.

I de seneste årtier er der internationalt udviklet koncepter for styring af kvalitet i byggeriet med særligt fokus på sammenhængen mellem totaløkonomi og installationers og andre tekniske systemers indkøring til drift og løbende vedligehold, se fx Whole Building Design Guide fra National Institute of Building Sciences (NIBS) (www.wbdg.org). Under benævnelsen ’commissioning’ er dette baseret på vejledningen The Commissioning Process (ASHRAE, 2013), og videreudviklet af NIBS for nordamerikanske forhold til at dække commissioning-processen for en række andre bygningsdele, se fx Building Enclosure Commissioning Process BECx (NIBS, 2012) for klimakærmen. Commissioning-processen adskiller sig imidlertid i denne form fra ekstern projektgranskning ved, at commissioning-teamet kan deltage i projektet som eksterne rådgivere ved opstilling af projektgrundlag og ved løbende evaluering af resultater af projektering.

I Danmark er opmærksomheden på at inddrage driftsforhold i byggeprocessen skærpet, se fx vejledningen Driftsorienteret byggeproces (Værdibyg, 2013c). Commissioning er behandlet i vejledningen Commissioning-Processen (Værdibyg, 2013b) og standarden DS 3090, Commissioning-processen til bygninger – Installationer i nybyggeri og større ombygninger (Dansk Standard, 2014).

En mere detaljeret præsentation af udviklingen i boligbyggeriets kvalitetssikring kan findes i Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet (Byggeskadefonden, 2012).

Intern granskning er hos mange projekterende virksomheder et almindeligt anvendt værktøj til sikring af kvaliteten. Ekstern granskning er derimod et mindre udbredt værktøj, og brancheparter har derfor i 1996 udgivet en vejledning i projektgranskning (FRI & PAR, 1996), som i mange år har stået alene på feltet. Byggeskadefonden har siden sin oprettelse i 1986 arbejdet for styrkelse af kvaliteten i alment boligbyggeri, og fonden har i 2008 udgivet en vejledning til bygherrer om projektgranskning (Byggeskadefonden, 2008 & 2014). Senest har Byggeskadefonden søgt at støtte byggeriets kvalitetsstyring gennem fire overordnede anbefalinger til bygherrer og projekterende (Byggeskadefonden, 2012):

Vælg realistiske løsninger
Fokusér på levetider og totaløkonomi
Vælg enkle og bygbare løsninger med teknisk overskud
Få sammenhæng mellem projekt og drift.

Granskningens omfang og karakter

Forhold omfattet af granskning

Granskningen fokuserer på udvalgte risikobehæftede forhold, som for den pågældende type bygværk erfaringsmæssigt kan betyde svigt med betydelige konsekvenser. Granskningen er oftest tværfaglig, men kan være begrænset til specifikke bygningsdele eller fag.

Granskning af program fokuserer på overenstemmelse mellem bygherrekrav, økonomi og tid.

Granskning af projektering vedrører almindeligvis kontraktgrundlag for projektering samt resultater af projektering i form af beskrivelser, tegninger, beregninger, modeller og tidsplaner. Hvorvidt projektet giver et tilstrækkeligt grundlag for opførelse eller renovering af bygværket, kan også være målet med granskningen, som så vil omfatte dele af udførelsesgrundlaget, fx arbejdsinstrukser og arbejdstegninger.

Granskningen omfatter derfor en kontrol af, om:

Det aftalte i ydelsesbeskrivelser for projektering er til stede.
Kvaliteten af det tilstedeværende projektmateriale er i orden, dvs. at det opfylder krav til konsistens, indhold og omfang.
Indholdet af det tilstedeværende projektmateriale er egnet som grundlag for udførelse.

Udførelsesgrundlaget vil ud over projektmaterialet omfatte instrukser, arbejdsbeskrivelser og teknisk materiale i form af tegninger, bygningsdelsbeskrivelser og lignende, som indeholdt i det alment tekniske fælleseje, se SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010, Indledning (de Place Hansen, 2014), eller forudsat leveret af producenter, leverandører og entreprenører.

Granskningens kontrol af de bygningsmæssige forhold skal tilse, at disse:

Er bygbare, robuste og konsistente.
Opfylder krav til ydeevne.
Er uden væsentlige fejl.
Er i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning, standarder og anvisninger.
Er i overensstemmelse med bygherrens forudsætninger og krav.

Granskningen kan vedrøre alle forhold af betydning for byggeriets kvalitet inden for funktion, sikkerhed, sundhed og økonomi, herunder forhold vedrørende (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010 & Socialministeriet, 2011):

Brugsværdi og arkitektonisk fremtræden.
Byggeteknisk udformning, ydeevne og holdbarhed.
Miljø, energiforbrug og økologiske forhold.
Produktion og udførelse.
Anlægs- og driftsøkonomi.
Drift, vedligehold og indeklima.

Forhold ikke omfattet af granskning

Ved projektering med digitale bygningsmodeller (BIM) er det ofte muligt at anvende disse til forskellige former for kontrol, fx kontrol af kollisioner mellem bygningsdele og koordinering af huller for installationer og døre/vinduer. Dette er almindeligvis ikke en del af granskningen, men hører til de projekterendes interne egenkontrol.

Granskning omfatter almindeligvis ikke kontrol af dokumentationens indhold ud over, hvad der er nødvendigt for granskerens kontrol af bygningsdeles ydeevne; fx omfatter granskningen ikke det detaljerede indhold af statiske beregninger, energirammeberegninger eller fugtteknisk dokumentation. Dette må overlades til de projekterendes kontrol eller eventuel påkrævet tredjepartskontrol.

Granskning omfatter ikke overordnede forhold ved byggeriet, med mindre disse har afgørende indflydelse på byggeriets kvalitet og økonomi, fx byggeriets disponering på grunden, arkitektoniske udtryk eller den overordnede organisering af byggeriet.

Intern granskning mellem projektets parter for koordinering og grænsefladekontrol er i sagens natur ikke en del af den eksterne granskning, men forudsættes gennemført forud for den eksterne granskning. Ekstern granskning kan ikke erstatte intern granskning, herunder egenkontrol, uafhængig kontrol eller tredjepartskontrol, som beskrevet i fx SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner (Aagaard & Feddersen, 2009).

Hvem gennemfører granskning?

Granskning foretages af en person eller organisation, som hverken økonomisk eller juridisk er forbundet med de organisationer og personer, som har projekteret bygningen. Granskeren kontraherer med og rapporterer til bygherren, hvorved der tilstræbes en uvildig og uafhængig granskning af projektet. Bygherren kan vælge at lade en eventuel bygherrerådgiver forestå aftalen med granskeren.

Tværfaglig granskning kræver i sagens natur meget brede kompetencer af granskeren, og kun meget få personer – hvis nogen overhovedet – vil kunne dække alle fagområder i et byggeri. Dette må accepteres ved mindre granskninger, mens der ved større granskninger kan sammensættes et granskningshold med flere fagområder repræsenteret.

For et granskningshold må der være en ledende gransker, som koordinerer granskningen og samler granskningsresultaterne, så disse udgør et hele.

Anvisningens fokus

Formålet med anvisningen er at støtte ekstern, tværfaglig projektgranskning for både nybyggeri og ombygning samt renovering af eksisterende bygninger.

Anvisningen beskriver, hvordan den eksterne projektgranskning kan udføres for byggeprojekter, hvor udbud sker på basis af hovedprojekt og ved systemleverancer eller funktionsudbud.

Anvisningen samler desuden en række relevante råd og tjeklister til brug for planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern projektgranskning og henvender sig således til den, der skal gennemføre en ekstern projektgranskning. Anvisningen er knyttet til Projektgranskning. Hvad og hvordan. Vejledning til bygherrer (Byggeskadefonden, 2014).

Ved eksempler på planlægning, gennemførelse og dokumentation af ekstern projektgranskning fokuserer anvisningen på det almene boligbyggeri, men forholdene kan i princippet anvendes ved alle typer af byggerier.

Intern projektgranskning hos de projekterende er ikke omfattet af denne anvisning, men er en del af den sædvanlige interne kvalitetssikring, som det for eksempel er beskrevet i Vejledning til bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (Bygningsstyrelsen, 2013), og Vejledning i projektgranskning (FRI & PAR, 1996). Planlægning, fremgangsmåde og dokumentation af granskning, som det er beskrevet i denne anvisning, kan i mange tilfælde overføres til intern projektgranskning.

Anvisningen tager udgangspunkt i typiske granskningssituationer, som de traditionelt kan optræde. Industrialisering i byggeriet fører imidlertid til glidninger i fordeling af opgaver mellem projekterende, udførende og producenter, ligesom det løbende afføder ændringer i regelgrundlag og standarder. Granskerens opgaver vil bære præg af dette, og granskeren må i hvert enkelt projekt vurdere, hvordan granskningen mest hensigtsmæssigt planlægges, gennemføres og dokumenteres på en måde, der tager højde for, at udførelsesgrundlaget ofte skabes successivt i projektet.

I anvisningen beskrives tværfaglig granskning af større byggeprojekter, idet principper, tjeklister og eksempler er udarbejdet med tanke på at dække alle forhold. Principperne kan også anvendes ved ekstern projektgranskning af mindre byggeprojekter og ved granskninger, der fokuserer på enkelte kritiske bygningsdele, fx granskning af klimaskærmen, eller udvalgte fagområder, fx energi- og fugtforhold. I disse tilfælde udvælges de relevante dele fra principper og tjeklister.

Anvisningen omhandler ’ekstern projektgranskning’. Dette omtales generelt i anvisningen kort som ’granskning’, ligesom ’byggeprojekt’ kort benævnes ’projekt’.