Appendiks I. Eksempler på kritiske granskningsemner

Spinkle, tynde facadebeklædninger, fx tyndplade af aluminium, tåler sjældent uforudsete påvirkninger
og vil hurtigt lide skade, hvor
bygningens brugere kan komme i kontakt med facadebeklædningen.

Vurdér, om de valgte løsninger er tilstrækkeligt robuste og har en god samvirken mellem bygningsdelene til at modstå mindre svigt. Desuden om udskiftning af sårbare
bygningsdele er mulig.

Niveaufri adgang uden voldgravsløsning indebærer risiko for, at
facaderne opfugtes og får en
kortere levetid.

Vurdér, om de valgte løsninger
indebærer risiko for vandindtrængning og opsprøjt på facader, som nedbryder disse.

Ved voldgravsløsninger: Vurdér muligheder for afvanding i forbindelse med skybrud.

Facader med puds på mineraluld eller plader er følsomme over for opfugtning fra bagsiden.

Vurdér, om de valgte løsninger kan modstå de påvirkninger, som
optræder på ubeskyttede facader.

Uventilerede tagkassetter:
Er der anvendt tilladte fugtsikre
materialer, som er egnede til
formålet, og er der taget hensyn til udførelsesforholdene?

Her er anvendt OSB-plader
(træbaserede plader af orienterede spåner), som opfugtes i kanterne og ved nedfræsning for rendejern.

Er der risiko for fugtproblemer i de valgte klimaskærmskonstruktioner, fx dampspærrer, der er umulige at udføre i praksis eller kuldebroer, som fører til kritiske temperaturer?

Er facader og tage tætte mod slagregn?
Foreligger der en fugtstrategiplan for byggeriet, som tager stilling til, om byggeriet kan opføres forsvarligt uden totaloverdækning?

Opfugtning i byggeperioden skal undgås, da højisolerede, ventilerede tagkonstruktioner med underlag af krydsfiner er modtagelige over for skimmelvækst.

Byggeprocessen skal tilrettelægges, så dampspærren monteres, inden bygningen varmes op og udtørres.

Vurdér risiko for, at der opstår fugtproblemer i byggeperioden, og om fx taget kan udføres uden totalafdækning.

Inddækning mellem terrasse og
facade er for lav, fordi oversiden af fliserne regnes som det vandførende lag i en terrasseopbygning, hvor
fliser ligger i grus.

Granskeren må forholde sig til,
om der er projekteret med
tilstrækkelige inddækningshøjder ved tagterrasser, fordi for små
inddækningshøjder kan påvirke
hele projektgrundlaget.

Krav til betonfugt får betydning for tidsplanen, og det skal vurderes,
om der er sat tilstrækkelig tid af til
udtørring i udbudstidsplanen.

Granskeren kan forholde sig til, om der er valgt konstruktioner, som kræver lang udtørringsperiode, og om dette er indarbejdet i tidsplanen for byggeriet.

Sammenmurede konstruktioner over store åbninger er meget følsomme over for sætninger i fundamentet.

Her opstår revner på grund af
sætninger i fundamenter for
altaner.

Er bygningen stabil?
Foreligger de statiske beregninger, og er de dækkende for de valgte konstruktioner både for vertikale og horisontale kræfter?
Er der valgt korrekte belastninger og konsekvensklasse til den aktuelle bygningsudformning og
anvendelse?
Er lastnedføringen konsistent
beskrevet og gennemført på tegninger og detaljer?

Stabilisering med slappe
diagonaler er ofte ikke stift nok til at hindre deformationer med revner i vægge eller problemer med glasfacader til følge.

Granskeren må forholde sig til,
om bygningsværkets deformationer fra vind, temperatur og fugt kan
medføre svigt.

Brandbeskyttelse af
stålkonstruktioner skal være
præciseret i projektet for at undgå ekstra omkostninger.

Der skal normalt foreligge en
brandstrategiplan, hvor relevante brandforhold for konstruktioner er beskrevet, fx om overfladekrav til materialer er opfyldt.

Er der projekteret med den
nødvendige brandbeskyttelse af
eksponerede stålkonstruktioner?

Hvis det samlede etageareal af sammenbyggede enfamiliehuse overskrider 1200 m², skal der
etableres en brandsektionsvæg.

Problemet kan være det samme i andre bygningstyper. 

Granskeren må forholde sig til, om der er tilstrækkelig brandsektionering, fordi manglende sektionering kan få store økonomiske konsekvenser, hvis det konstateres på et sent tidspunkt. Der skal også ses på, om brandventilation af trapper og adgangsveje er sikret.

Linjetab og kuldebroer skal
medregnes i energiramme-
beregningen, og vinduerne skal overholde krav til minimum
overfladetemperatur.

Dette kræver dokumentation med beregningsprogram, der kan regne 2- eller 3-dimensionalt på
vinduesindfatningen.

Der skal i alt nybyggeri og ved
større ombygninger og renoveringer
foreligge energirammeberegninger.

Det kan være nødvendigt for granskeren at udbede sig dokumentation for energirammeberegningerne.

Kuldebroer skal begrænses for at undgå fugtproblemer, og granskeren må forholde sig til, om der er kritiske kuldebroer, som kræver yderligere dokumentation.

Placering af ventilationskanaler på taget kræver, at varmetabet fra kanaler indregnes i energiramme-
beregningen.

For udvendige installationer skal det vurderes, om tilslutninger og
gennemføringer opfylder krav til ydevne og holdbarhed, herunder om de kan anses for klimasikre.

Det kan også være relevant at
vurdere, om støjgrænser i relation til naboer er overholdt.

Risiko for kuldenedfald ved
kombination af store vinduespartier og gulvvarme kan gøre det
nødvendigt at opsætte konvektorer.

Granskeren bør vurdere, om der i projektet er forhold, som kan medføre termiske indeklimaproblemer.
Er evt. risiko for kuldendfald
dokumenteret, jf. DS 474?

Termisk indeklima og behov for solafskærmning bør også vurderes, og simuleringer af de termiske
forhold skal evt. rekvireres fra
de projekterende.

Ved funktionsudbud af
ventilationsinstallationer kan de opstillede funktionskrav være utilstrækkelige, og fx mangle krav til at modvirke kuldenedfald eller til at sikre tilstrækkeligt luftskifte.

Ventilationsanlæg dimensioneres
ofte af leverandøren, og en
granskning af ventilationsprojektet
er derfor først mulig efter udbud
og kontrahering.

I granskningen kan det vurderes, om funktionsbeskrivelsen er
tilstrækkelig.

Installationsskakte kan give
problemer for det akustiske
indeklima og brandsikringen, hvis det ikke er muligt at udføre
tilstrækkelig tætning.

Her testes med røg for at undersøge tætheden af gennemføringer i skakten.

Er der i projektet forhold, som kan medføre problemer med det
akustiske indeklima, fx mangelfuld lydisolering (luftlyd, trinlyd), eller kan der være risiko for
installationsstøj?

Trappeopgange kan få problemer med efterklangstiden, hvis de ikke er forsynet med (tilstrækkelig)
akustisk regulering.

Granskeren må forholde sig til
lydforholdene i bygningen, både i form af trinlyd, lydisolering mellem rum og efterklangstiden i de enkelte rum.

En murer må ikke mure op under et udhæng. Udhænget kan derfor først monteres efter, at murerne er
færdige med at opmure skalmuren op til tagkanten. Dette betyder en
risiko for opfugtning af tag og
vægge, hvis byggeriet ikke
udføres under totaloverdækning,
fordi udhænget først kan monteres efter opmuring.

Granskeren må forholde sig til, om der er projektforhold, som har
betydning for arbejdsmiljøet under udførelsen.
Arbejdsmiljøforholdene skal
tilgodeses i projekteringen, og der må ikke projekteres, så det medfører væsentlige arbejdsmiljøgener. 

Skotrender mellem ovenlys kan
være projekteret så smalle, at en
tagdækker ikke kan komme til at
udføre arbejdet uden væsentlige problemer med arbejdsstillinger.

Granskeren må forholde sig til, om der er tilstrækkelig plads til at udføre de projekterede konstruktioner, så dette ikke medfører risiko for svigt eller ekstraregninger fra
entreprenøren.

Mange installationer på taget medfører forøget risiko for utætheder, og det bør overvejes at etablere et ventilationshus på taget.

Dette letter også service og drift af anlæg.

Granskeren må forholde sig til, om bygningens udformning tilgodeser plads til installationer, så disse kan
anbringes hensigtsmæssigt, både af hensyn til opførelse af bygningen og senere drift og vedligehold.

Ved renovering skal der tages
hensyn til føring af kabler for
netværk og tilsvarende.

Kabelføringen kan også have
betydning for dampspærren.

Granskeren må vurdere, om
tilstandsundersøgelsen af det
eksisterende byggeri er
tilstrækkelig til, at der kan afgives et tilbud uden risiko for store ekstra-regninger fra uforudsete forhold.

Konsekvensen af vanskeligt
tilgængelige tagnedløb under en terrassebelægning kan være, at de ikke bliver renset, og der derfor
opstår vandophobning ved skybrud. 

Granskeren må forholde sig til, om der er forhold, som giver uhensigtsmæssig drift og medfører risiko for skader ved manglende drift.

Tilsmudset ventilationskanal, hvor der ikke er rensemulighed, kan
medføre indeklimagener.

Granskeren bør forholde sig til, om ventilationsanlægget kan vedligeholdes og rengøres, så der opretholdes et tilfredsstillende indeklima.

Hvis facadens tæthed er baseret på tætte fuger mellem pudsede facader og trævinduer, bør det vurderes, om fugerne kan udskiftes uden
væsentlige omkostninger.

Granskeren bør forholde sig til, om projektet medfører vanskeligheder med udskiftning af bygningsdele med begrænset levetid.

Udvendig solafskærmning kan ofte medføre store driftsomkostninger, fordi systemerne kan være
følsomme over for vind, eller
styringen kan være baseret på
sårbar elektronik.

Granskeren må forholde sig til, om der er særlige installationer eller
bygningsdele, som af erfaring kan give uforholdsmæssigt store
driftsomkostninger.