1 Planlægning af granskning

En god planlægning af granskningen er forudsætning for et godt resultat. Tidspunkter for granskning må aftales, og granskningen må følge projekteringen hele vejen – også under udførelse og ved levering af byggesystemer.

Billedet viser en person, der planlægger.

1.1 Granskningsaftale

Granskning baseres på en aftale med bygherren eller eventuelt gennem dennes bygherrerådgiver. Aftalen baseres på ABR 89 (PAR et al., 1989) og fastlægger granskningens:

Grundlag og omfang
Rapportering og tidsplan
Ansvar og forsikring.

Normalt formidles resultatet af granskningen via en granskningsrapport, som gennemgås på møder med bygherren. Aftalen bør definere i hvilket omfang, at granskeren skal indgå i formidlingen af resultaterne over for de projekterende.

Granskeren skal medvirke til en klar afgrænsning af granskningsopgaven. Det skal herunder fastlægges:

Om granskningen omfatter både det aftalemæssige udbudsgrundlag og det tekniske udførelsesgrundlag i form af beskrivelser, tegninger m.m.
Om granskningen omfatter enkelte fag eller bygningsdele, fx bygningsfysik og/eller tag, eller er fuldt tværfaglig.
Hvordan systemleverancer og projektering efter udbud håndteres, se afsnit 1.3, Systemleverancer og projektering efter udbud.

Granskningsaftalen bør sikre, at granskeren gives adgang til digitale projektdata og IKT-systemer i det omfang, det er relevant for den aftalte granskning. Dette omfatter adgang til data og systemer hos bygherren samt alle projekterende parter.

Det skal fremgå af granskningsaftalen, hvem der følger op på, at granskningens resultater bliver behandlet, og nødvendige justeringer i projektet bliver foretaget, fx bygherre, en eventuel bygherrerådgiver eller de projekterende. Det kan særskilt aftales, at granskeren gransker efterfølgende justeringer i projektet som følge af granskningen, men erfaringsmæssigt kan dette give vanskeligheder, da granskeren så kommer til at virke som part i sagen ved at føre en løbende dialog med de pågældende projekterende.

Bygherren må overveje, om projekteringen skal indstilles, mens granskningen udføres, så granskningen foretages på et entydigt sæt dokumenter, og så granskningen ikke ad omveje de facto bliver en del af den løbende kvalitetssikring. Hvis der projekteres videre under granskningen, bliver det mere kompliceret at indarbejde granskningsresultatet i projektmaterialet.

1.2 Tidspunkter for granskning

Projektet skal granskes i relevant omfang, før byggearbejder påbegyndes, og almindeligvis også før udbud af byggearbejderne. Jo før granskningen sættes ind – jo større mulighed er der for at ændre på projektet. Granskningen og den derpå følgende projektopfølgning skal være afsluttet inden bygherres endelige kontrakt med de udførende.

Der kan granskes flere gange under et byggeprojekts fremdrift, se også figur 1:

Planlægning (byggeprogram, udbud af projektering)
Projektering (projektforslag, hovedprojekt, udbud af udførelse)
Udførelse (projektering under udførelse, systemleverancer).

Figur 1. Eksempel på tidspunkter for granskning under byggeprojektets forløb.

Tidspunkter for granskning tilrettelægges efter en vurdering af det pågældende projekt. Drejer det sig om et utraditionelt byggeri af anseelig størrelse, bør granskningen sætte ind tidligt i planlægning og projektering og efter granskning af hovedprojektet eventuelt fortsættes på aftalte tidspunkter under udførelse eller ved projektændringer. For et traditionelt projekt af beskeden størrelse kan granskningen fokuseres på projektet, dvs. projektforslag og hovedprojekt samt på et tidspunkt umiddelbart forud for udbud.

I tidsplanen kan granskningen opdeles i to faser, hvor første fase omhandler granskning af, om det nødvendige tekniske grundlag og aftalegrundlaget er til rådighed for projekterende og udførende, og hvor anden fase ser på projektets byggefaglige indhold.

Efter granskning fremlægges resultaterne for bygherre og projekterende, som aftaler konsekvenser af granskningen, og indarbejder resultater af granskningen i projektet. Eksempel på forløb af granskning af hovedprojekt inden udbud er vist i figur 2.

Figur 2. Eksempel på forløb af granskning: Efter hovedprojekt og inden udbud af udførelse.

Delresultater af granskningen kan fremlægges foreløbigt for de projekterende og bygherren inden den endelige rapportering af den samlede granskning. Dette kan fremme processen, fordi de projekterende tidligt kan komme i gang med tilretningen af projektet.

Ofte er projekteringstiden presset, og det er ikke muligt at fremlægge et granskningsklart projekt 3-5 uger før udbud. Dette betyder, at granskningen kan strække sig ind i udbudsperioden, så opfølgningen på granskningen i form af projekttilpasninger indgår i udbudsmaterialet som rettelsesblade. Dette giver let et uoverskueligt udbud med risiko for fejl og deraf følgende uklarheder i kontraktgrundlaget og kan medføre senere fordyrelser af byggeriet. En meget presset tidsplan, der ikke afsætter tid til granskning, er i sig selv et risikobehæftet forhold. Granskeren må holde sig disse vanskeligheder for øje og må generelt gøre bygherren opmærksom på disse risici.

1.3 Systemleverancer og projektering efter udbud

Byggeriet industrialiseres løbende med større og større brug af systemløsninger, der ofte er produceret og leveret som særskilte systemleverancer. Dette giver mulighed for optimering og effektivisering af byggeprocessen med en række fordele af både teknisk og økonomisk karakter for bygherren. Andelen af systemleverancer i byggeprojekter øges derfor.

Parallelt hermed har funktionsudbud for en række udvalgte bygningsdele vist sig hensigtsmæssigt i nogle tilfælde. Funktionsudbud giver mulighed for, at udførende kan tilbyde attraktive løsninger, hvis tekniske forhold er ukendte på tidspunktet for udbud, men som de udførende har gode erfaringer med eller mulighed for at optimere produktionen af. Dette betyder i praksis, at dele af projekteringen overgår til udførende og/eller producenter og disses eventuelle rådgivere, se afsnit 3.3, Granskning under udførelse, mht. granskning af hovedprojekt.

Mange projekter udbydes derfor med systemleverancer eller funktionsudbud på udvalgte bygningsdele, så granskningsgrundlaget ikke indeholder detaljer fra disse bygningsdele. De kan derfor ikke granskes i detaljer på tidspunktet for udbud, og granskeren må i stedet tilse, om funktionsudbuddet er tilstrækkeligt beskrevet med krav til ydeevne, funktion, æstetik, dokumentation m.m.

Ved udbud af systemleverancer eller ved funktionsudbud, hvor bygningsdele senere projekteres af entreprenør og/eller producent, skal granskningen videreføres ind i udførelsesfasen. Når de endelige systemleverancer er valgt, og der foreligger videreført projektering fra entreprenør eller producent, bør disse projektdele og deres indbygning i bygningen færdiggranskes for at undgå fejl og problemer med indbygning af systemleverancerne.

I funktionsudbud eller udbud som systemleverance kan grænseflader mellem leverancer være uklare eller skifte undervejs i projekteringen. En del af projekteringen kan netop være at fastlægge grænseflader for at opnå den mest optimale løsning, fx om leverance af vinduer og montage i facadeelementer også omfatter sålbænke, udvendige inddækninger, fugning og stopning ude og inde, indvendige tilsætninger, vinduesplade, hjørnebeskyttere m.m.

Systemleverancer har typisk mulighed for variationer, inden for hvilke produktet kan konfigureres og individualiseres til det enkelte byggeri. Ofte er det systemleverandøren, der har den største detailviden om systemet og derfor varetager en del af projekteringen, fx projektering af bygningsdetaljer, sammenbygning med andre bygningsdele og tilhørende dokumentation for systemets ydeevne.

For at undgå dobbeltarbejde samt mangelfuldt eller fejlagtigt projektmateriale er det fra starten væsentligt for byggeprocesser med systemleverancer, at:

Centrale aktører inddrages tidligt i projekteringen
Delsystemer sammenkædes og grænseflader granskes
Rolle-, opgave- og ansvarsfordeling er aftalt.

Eksempler på bygningsdele, der udbydes som systemleverancer eller som funktionsudbud, er vist på figur 3 og figur 4.

Figur 3. Eksempel på systemleverance omfattende bærende vægge, lejlighedsskel, facader med præmonterede døre og vinduer, etagedæk og tagkonstruktion. De enkelte bygningsdele er ikke specificeret i detaljer på udbudsstadiet og kan derfor først granskes, når elementleverandøren er valgt. Desuden kan detaljer omkring sammenbygning m.m. først granskes, når der foreligger oplæg fra leverandøren, som typisk varetager en stor del af detailprojekteringen.

Figur 4. Ventilationsanlæg udbydes ofte som en samlet løsning, hvor anlæggets funktioner specificeres i udbuddet. De endelige kanaldimensioner foreligger først, når den valgte entreprenør eller producent har detailprojekteret anlægget, hvilket først sker efter indgåelse af kontrakt. Projektering af tilstrækkelig plads til kanaler på loft kan i sådanne tilfælde først ske efter udbud.

1.4 Granskningsgrundlag

Granskningsgrundlaget er det projektmateriale, der ønskes gransket. Granskeren kan med fordel i god tid, før granskningen påbegyndes og efter aftale med bygherren, specificere granskningsgrundlaget for de projekterende. En bruttoliste over materiale, der kan indgå i granskningsgrundlaget, er vist i Appendiks B. Tjekliste for granskningsgrundlag.

Ved specifikationen skal granskeren især være opmærksom på, at der foreligger:

Oversigt over den samlede byggesagsdokumentation, så granskeren ikke er ansvarlig for at danne dette overblik.
IKT-aftale med nødvendig specifikation af modeller, datastrukturer og kommunikation.
Udbudstidsplan, som er nødvendig for at kunne vurdere rækkefølge i udførelse og dermed bygbarhed.
Specifikation af projektstyring under udførelse, ekstern granskning og opfølgning ved systemleverancer og totalentrepriser.

samt at:

Omfanget af systemleverancer og funktionsudbud muligvis ikke er kendt på aftaletidspunktet.

Oversigten over byggesagsdokumentationen skal inkludere en nøgle for forståelse af nummereringsprincipper for dokumenter, bygningsdele, arbejdsprocesser m.m.

Specifikation af granskningsgrundlaget bør finde sted 1-2 uger, før granskningen påbegyndes, for at give de projekterende lejlighed til at forsyne granskeren med det efterspurgte projektmateriale. Granskningsgrundlaget for systemleverancer kan almindeligvis først specificeres, når granskningen er påbegyndt, og granskeren kan se, hvilke dele af bygningsværket der påtænkes leveret som systemer.

Granskeren skal være opmærksom på, at det ved granskning i forlængelse af projekteringsfasen kan være vanskeligt at få alle dokumenter og tegninger frem til granskeren i den endelige version og til det aftalte tidspunkt, da den projekterende ofte er under stort tidspres op til aflevering af projekteringsmaterialet. Dette må derfor indgå i bygherrens aftale med de projekterende, da en meget presset tidsplan for projektering, der ikke afsætter tid til fremlæggelse af det rette granskningsgrundlag, i sig selv kan være et risikobehæftet forhold.

Granskningsgrundlaget tildeles et særskilt dataområde på det sted, hvor digitalt projektmateriale deles mellem de projekterende. Derved er det veldefineret, hvad der har været grundlaget for granskningen. Granskeren kan eventuelt arkivere en kopi af granskningsgrundlaget til senere dokumentation.

En del granskere finder det af hensyn til overskueligheden hensigtsmæssigt at udføre granskningen på papirdokumenter. Især tegninger kan volde vanskeligheder at overskue i digital form. Der bør i så fald printes et eller flere sæt tegninger til granskeren.

Granskningsgrundlaget skal kunne identificeres entydigt. Alle dokumenter, modeller og filer skal håndteres efter almindelige principper for dokumenthåndtering (bips, 2012), uanset om dette forelægges til granskning i analog eller digital form.

De projekterende må sikre, at granskeren har det rette grundlag for granskningen, da granskeren i sagens natur ikke kan vide, hvori dette består. Granskeren må dokumentere, hvilke versioner af de indgående dele, der har ligget til grund for granskningen.

1.5 Granskningsplan

Granskningen gennemføres efter en granskningsplan, som dels skal sikre, at der er afsat den fornødne tid til granskningen, dels redegør for forløbet af granskningen. Der er ofte kort tid til granskningen, og granskningsplanen bør derfor udformes i god tid, før granskningen påbegyndes, sideløbende med at granskningsgrundlaget specificeres.

Granskningen varer ofte 2-3 uger, og den efterfølgende tilretning af projektet tager 1-2 uger. Samlet set betyder det, at der skal afsættes mindst 3-5 uger til granskningen i forlængelse af projekteringen. Dertil kommer tid til opfølgning på granskningen. Granskes flere gange, som vist på figur 1, vil anden og eventuelt følgende granskninger kunne gennemføres på kortere tid, da de alene skal omhandle ’uafsluttede forhold’.

For projekter til mindre alment boligbyggeri vil granskningen i alt typisk vare 3 uger, heraf 2 uger til selve granskningen af projektet og 1 uge til præsentation af resultater og rapportering af granskningen.

Hvis det er aftalt, at granskningen omfatter granskning af systemleverancer og projektering under udførelse, skal granskningsplanen afsætte fornøden tid til dette, ligesom der i byggeprojektets overordnede tidsplan skal tidsfæstes granskning af systemleverancer og projektering under udførelse. Projektets udførelse skal afvente granskning og indarbejdelse af resultaterne fra dette i projektet.

Faseopdeling af en typisk granskningsplan er vist i figur 5. Beskrivelse af de enkelte faser fremgår af tabel 1. Eksempel på granskningsplan er vist i Appendiks C. Eksempel på granskningsplan.

Figur 5. Faser i en granskningsplan.

Tabel 1. Typisk faseopdeling af granskningsplan.

Fase	Beskrivelse af faser
A. Planlægning	Udarbejdelse af granskningsplan
	Fremskaffelse og registrering af granskningsgrundlag: - Er alle modeller og dokumenter til stede?
	Adgang til digitale værktøjer. Er de nødvendige værktøjer til stede til: - Registrering af det fremlagte granskningsgrundlag - Læsning af det digitale projektmateriale inkl. tegninger og modeller - Registrering af granskningsanmærkninger
B. Screening	Overordnet kontrol af projektet: - Hvordan er projektet sammensat? - Få overblik over byggeriet, og ’gå rundt’ i den digitale model
	Identifikation af granskningspunkter: - Mulige risikobehæftede forhold - Forhold, der erfaringsmæssigt kan volde vanskeligheder
	Opdeling af granskning, hvis der er flere granskere på projektet
C. Systematisk granskning	Tværfaglig granskning med registrering af anmærkninger for: - Projektforhold, fx aftaler og projektmateriale - Funktionelle og byggetekniske forhold, fx ydeevne og bygbarhed
C. Systematisk granskning	Opsamling på granskningen: - Koordinering af granskningspunkter fra evt. faggranskere - Sammenfatning af granskningspunkter. Er der et mønster i anmærkningerne?
D. Formidling	Dokumentation: Udarbejdelse af granskningsrapport
D. Formidling	Præsentation af granskningsrapport for bygherre og evt. projekterende
E. Opfølgning	Granskning af systemleverancer og projektering efter udbud: - Udarbejdelse af supplerende granskningsrapport
E. Opfølgning	Granskning af bygherres og projekterendes opfølgning på granskningsrapport

1.6 Digitale værktøjer til granskning

I den udstrækning granskningsgrundlaget er digitalt, fx i form af en digital bygningsmodel (BIM), skal granskeren sikre sig at have de nødvendige digitale værktøjer til rådighed for adgang til projektmaterialet.

Dette kan være systemer for:

Adgang til data, fx internetbrowser, dokumenthåndteringssystem eller filhåndteringssystem.
Redigering af dokumenter og digitale tegninger og bygningsmodeller, fx CAD/BIM-software, tekstredigeringssystemer eller regnearkssystemer.
Læsning af digitale dokumenter og bygningsmodeller, fx pdf-reader eller browser til modelvisning.

Granskeren må sikre sig, at sådanne systemer for adgang, redigering og læsning af granskningsgrundlaget er til stede og fungerer i aftalte versioner på tidspunktet for granskningens begyndelse. Dette må aftales med projektets IKT-koordinator.

Der må ikke på et senere tidspunkt kunne opstå tvivl om, hvilket projektmateriale, som er gransket. Det kan være et problem, hvis:

Digitalt projektmateriale er placeret online uden fuld ændringshistorik.
Digitalt projektmateriale forsvinder som følge af tekniske fejl, konkurser og lignende.
Nyere versioner af computersoftware får digitalt projektmateriale til at fremtræde anderledes, fx at en digital bygningsmodel renderes forskelligt afhængig af værktøjet.

Granskning af digitalt projektmateriale bør derfor ske på udgaver, der ikke er redigérbare, fx låste pdf-filer, evt. inkl. 3D-objekter, for derved at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om granskningsgrundlagets validitet. Granskeren bør betinge sig, at det digitale projektmateriale afleveres i en form, hvorfra det kan arkiveres for længere tid, fx som en samling af filer eller en henvisning til et datadelingssted eller en database.

Der kan med fordel benyttes et digitalt værktøj til registrering af de enkelte granskningsanmærkninger. Dette gør det lettere at udarbejde granskningsrapporten og at følge op på granskningspunkterne senere. Både gransker og de øvrige parter i byggeriet, som senere skal behandle resultatet af granskningen, kan have fordel af, at granskeren noterer anmærkninger digitalt. Derved spares væsentlig tid og omkostninger til print og scanning af store dokumentmængder, ligesom ulæselig håndskrift undgås. Et værktøj, der kombinerer en systematisk registrering af anmærkninger med muligheden for at udtrække anmærkningerne i dokumentform, er at foretrække. Granskeren må sikre sig, at et sådant egnet værktøj er til rådighed, før granskningen påbegyndes, eventuelt et bestemt system, som bygherren måtte foretrække. Se også afsnit 2.7, Støtteværktøj for granskning.