3 Gennemførelse af granskning
Tværfaglig granskning af byggeprojekter sker successivt: screening, systematisk granskning, registrering og tematisering. Granskningen kan omfatte både byggeriets planlægning og dets funktion og udførelse.
3.1 Granskning af planlægning
3.1.1 Nybyggeri
Ved granskning af byggeprogram vurderes om bygherrens ønsker til byggeriet er hensigtsmæssigt udfoldet i byggeprogrammet med hensyn til funktion, omfang og økonomi.
Det kan også vurderes, om økonomien er realistisk, og om bygningen kan opføres i den aftalte byggeperiode.
Hvis der er forhold, som kræver, at der udstedes en erklæring om risikofyldte forhold, skal dette påpeges så tidligt som muligt (Socialministeriet, 2011). Et risikofyldt forhold kan for eksempel være uventilerede konstruktioner til tage, hvor der er risiko for, at byggefugt kan medføre skader, eller brug af træbaserede volumenelementer under terræn, hvor grundfugt eller overfladevand kun vanskeligt kan bortledes.
3.1.2 Renovering
Opgaven med granskning af byggeprogram i forbindelse med renovering er som for nybyggeri, dog må granskeren være opmærksom på, om bygherrens forventninger til funktion kan indfries med den forventede renovering og/eller ombygning.
For fredede og bevaringsværdige bygninger skal det kontrolleres, om der er forhold i projektet, der kan være i konflikt med bestemmelser for sådanne bygninger (Kulturministeriet, 2011).
3.2 Granskning af projektering
3.2.1 Nybyggeri
Granskning af projektering kan vedrøre projektforslag, hovedprojekt eller resultater af projektering under udførelse. Granskningen gennemføres i henhold til granskningsplanen.
Granskningen indledes med at fastslå, om det nødvendige granskningsgrundlag er til stede, se Appendiks B. Tjekliste for granskningsgrundlag.
Herefter gennemgås granskningsgrundlaget for indre konsistens. Indeholder det det, der forventes? Det kan for eksempel omfatte:
- Er der relevante og brugbare udbudskontrolplaner i beskrivelserne?
- Er der henvist til de relevante tegninger i fagbeskrivelserne?
- Er der sammenhæng mellem projekt og tilbudslister?
- Er der funktionsudbud i form af systemleverancer og entreprenørprojektering på mere end aftalt med bygherre m.m.?
Den systematiske granskning af projektet omfatter hovedområderne A1-A3 og B1-B4, som angivet i tabel 2, afsnit 2.5, Screening af projektmateriale.
Projektforslag granskes typisk for, om byggeprogrammets krav er opfyldt, og om det valgte hovedlayout for bygningen er realistisk.
Under programmering og forslagsstillelse behandles bygningen overordnet ud fra hovedområderne, mens der ved hovedprojekt og udførelse fokuseres på de enkelte bygningsdele.
Projektmæssige granskningsemner
Under hovedområdet A1.Dokumentation behandles forhold vedrørende det foreliggende projekts dokumentation og grundlag. Eksempler er vist i tabel 5.
Tabel 5. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A1.Dokumentation.
Hovedområde | Eksempler på granskningsemner |
|---|---|
A1.Dokumentation | A1.1.Grundlag |
A1.2.Dækning af projektmateriale | |
A1.3.Konsistens af projektmateriale | |
A1.4.Organisation | |
A1.5.Kvalitetsstyring | |
A1.6.Myndighedsbehandling | |
A1.10.Andet, dokumentation |
Under hovedområdet A2.Økonomi behandles tekniske forhold af betydning for bygværkets økonomi i hele dets levetid. Eksempler er vist i tabel 6.
Tabel 6. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A2.Økonomi.
Hovedområde | Granskningsemner |
A2.Økonomi | A2.1.Projekteringsøkonomi |
A2.2.Anlægsøkonomi | |
A2.3.Driftsøkonomi | |
A2.4.Totaløkonomi | |
A2.5.Budgetsikkerhed | |
A2.10.Andet, økonomi |
Under hovedområdet A3.Tid behandles forhold af betydning for byggeprojektets gennemførelse og tidsplan. Eksempler er vist i tabel 7.
Tabel 7. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A3.Tid.
Hovedområde | Granskningsemner |
A3.Tid | A3.1.Projekteringstidsplan |
A3.2.Udførelsestidsplan | |
A3.3.Tidsplan for systemleverancer | |
A3.4.Tidsplan for projektering under udførelse | |
A3.5.Tidsplan for granskning | |
A3.6.Tidsplan for idriftsætning | |
A3.7.Arbejdsmiljø og sikkerhed, planer | |
A3.10.Andet, tid |
Bygningsmæssige granskningsemner
Under hovedområdet B1.Udformning behandles forhold vedrørende bygværkets grundlag. Eksempler er vist i tabel 8.
Tabel 8. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B1.Udformning.
Hovedområde | Granskningsemner |
|---|---|
B1.Udformning | B1.1.Myndigheds- og planforhold |
B1.2.Eksisterende forhold | |
B1.3.Byggeprogram | |
B1.4.Arkitektonisk løsning | |
B1.10.Andet, udformning |
Under hovedområdet B2.Funktion og teknik behandles krav til bygværkets funktion og byggeteknik. Eksempler er vist i tabel 9. Granskningsemnerne er opdelt svarende til Bygningsreglementets opdeling (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010), idet fugt dog er udskilt som selvstændigt emne fra konstruktioner, ligesom der er tillagt et ekstra punkt for drift og vedligehold.
Tabel 9. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B2.Funktion og teknik.
Hovedområde | Granskningsemner |
|---|---|
B2.Funktion og teknik | B2.1.Indretning |
B2.2.Konstruktioner | |
B2.3.Fugt | |
B2.4.Brand | |
B2.5.Indeklima | |
B2.6.Energi | |
B2.7.Installationer | |
B2.10.Andet, funktion og teknik |
Under hovedområdet B3.Udførelse behandles forhold vedrørende bygværkets udførelse, både præfabrikation og arbejder på byggeplads. Eksempler er vist i tabel 10.
Tabel 10. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B3.Udførelse.
Hovedområde | Granskningsemner |
|---|---|
B3.Udførelse | B3.1.Arbejdsprocesser og bygbarhed |
B3.2.Transport og oplag af bygningsdele og materialer | |
B3.3.Byggelogistik | |
B3.4.Byggeplads | |
B3.5.Levering og indbygning af systemleverancer | |
B3.6.Vejrligsforanstaltninger | |
B3.10.Andet, udførelse |
Under hovedområdet B4.Drift og vedligehold behandles forhold vedrørende bygværkets drift og vedligehold. Eksempler er vist i tabel 11, der er baseret på SfB-systemet (Byggecentrum, 1988). For idriftsættelse og vedligehold af installationer kan anvendes DS 3090 om commissioning-processen for bygninger (Dansk Standard, 2014). Alle drifts- og vedligeholdsforhold behandles under de pågældende bygningsdele, fx rengøring, udskiftning og reparation. Yderligere detaljeret tjekliste kan findes som bilag 2 i Driftsorienteret byggeproces (Værdibyg, 2013c).
Tabel 11. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B4.Drift og vedligehold, struktureret efter SfB-systemet (Byggecentrum, 1988).
Hovedområde | Granskningsemner |
|---|---|
B4.Drift og vedligehold | B4.1.Bygningsbasis |
B4.2.Primære bygningsdele | |
B4.3.Kompletterende bygningsdele | |
B4.4.Overfladebygningsdele | |
B4.5.VVS-anlæg | |
B4.6.El- og mekaniske anlæg | |
B4.7.Inventar | |
B4.10.Andet, drift og vedligehold |
Tjekliste for projektmæssige og bygningsmæssige granskningsemner inden for disse hovedområder fremgår af Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner, der også omfatter særlige granskningsemner knyttet til renovering. Den systematiske granskning må omfatte de relevante af disse forhold.
Ved udbud af systemleverancer eller funktionsudbud noteres hvilke systemleverancer og funktionsudbudte bygningsdele, der skal granskes efterfølgende, og hvornår dette anbefales, jf. afsnit 3.3.1, Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse.
Eksempler på granskningsemner
En liste over eksempler på granskningsemner, der erfaringsmæssigt kan volde vanskeligheder ved nybyggeri, er vist i Appendiks I. Eksempler på kritiske granskningsemner. Som et eksempel vises i tabel 12 et antal kritiske granskningsemner, angående bygbarhed.
Tabel 12. Bygbarhed. Eksempler på kritiske granskningsemner.
Eksempel | Beskrivelse | Vejledning til granskning |
|---|---|---|
 | Præfabrikerede tag- og facade- elementer med udvendig beklædning af vindgips: Hvis elementerne står ubeskyttet i længere tid, er der risiko for, at der opstår skimmelvækst på vindgipspladerne. | Kan arbejdet udføres i praksis, og er rækkefølgen af arbejdsoperationer beskrevet? Vurdér, om det er bygbart, og om byggeprocessen fx indebærer risiko for fugtskader i byggefasen. En løsning på dette kan være totalinddækning eller hurtig montering af facadebeklædning eller valg af cementbaseret plade som vindtæt afdækning. |
 | Komplicere føring af dampspærren ved tagfod er ofte årsag til senere skader, da det ikke er muligt at udføre arbejdet sikkert på byggepladsen. Granskningen kan ofte udpege kritiske detaljer, som bør gentænkes. | Ved kritiske sammenbygnings- detaljer kan det være påkrævet at skitsere montagerækkefølgen, fx med forskellige farver på tegninger el. modeller, for at vurdere, om det er realistisk at udføre detaljen, som vist i projektet. |
 | Nedbøjning af dækelementer eller opbøjning af tagelementer, hvor der kræves teleskopløsninger for skillevægge. Dette er problematisk ved glasvægge og foldevægge, som er vanskelige at udføre med teleskopvirkning. | Deformationsforhold i de valgte konstruktioner bør vurderes med henbllik på funktion af tilstødende bygningsdele. Desuden bør deformationsforholds betydning for brand, lyd og fugt vurderes. |
 | Fuger skal normalt kunne efterses og udskiftes, og det kan være kritisk, hvis der optræder skjulte fuger, som hverken kan efterses eller udskiftes. | Det bør indgå i granskningen, om der er valgt løsninger, som kræver vedligehold, men som i praksis ikke kan vedligeholdes. |
3.2.2 Renovering
Særlige forhold ved renovering
Granskning af renoverings- og ombygningsprojekter forløber som granskning af projekter for nybyggeri.
Når der granskes på projektforslag ved renovering, fokuseres på om byggeprogrammets krav er opfyldt, og om det er realistisk at gennemføre renoveringen inden for den aftalte periode. Her skal granskeren være særligt opmærksom på, at ombygning og/eller renovering ofte kan være en mere kompliceret proces end nybyggeri, fordi der skal tages hensyn til eksisterende forhold og eventuelle beboeres forhold under arbejdets udførelse.
Granskeren skal også være opmærksom på, om projektforslaget er baseret på en fyldestgørende registrering af eksisterende forhold af det, der påtænkes bevaret, samt om den påtænkte indbygning af nye bygningsdele er realistisk.
Granskning af renovering og ombygning omfatter samtlige ni hovedområder listet i tabel 2, i afsnit 2.5. Ud over de granskningsemner, der er anført i tabel 5-tabel 10 for hovedområderne A1-A3 og B1-B4, kommer særlige forhold knyttet til indpasning af det nye i det eksisterende, fx:
- Eksisterende bygning
- Indbygning af nye bygningsdele
- Samvirken mellem nye og eksisterende bygningsdele
- Udførelse.
Sådanne forhold dækkes af hovedområderne A4 og B5, der vedrører renovering.
Under hovedområdet A4.Renovering, projekt behandles forhold af betydning for et renoveringsprojekts øvrige projektforhold. Eksempler er vist i tabel 13.
Tabel 13. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet A4.Renovering, projekt.
Hovedområde | Granskningsemner |
|---|---|
A4.Renovering, projekt | A4.1.Eksisterende bygning |
A4.2.Lokalområde og miljø | |
A4.3.Beboere/brugere | |
A4.10.Andet, renovering projekt |
Granskningsemnet A4.1.Eksisterende bygning omfatter alle projektforhold ved eksisterende bygning(er), fx om den eksisterende bygning er undersøgt tilstrækkeligt til at sikre et veldefineret projektgrundlag.
Under hovedområdet B5.Renovering, bygning behandles forhold af betydning for et renoveringsprojekts øvrige projektforhold. Eksempler er vist i tabel 14.
Tabel 14. Eksempler på granskningsemner under hovedområdet B5.Renovering, bygning.
Hovedområde | Granskningsemner |
B5.Renovering, bygning | B5.1.Eksisterende bygning |
B5.2.Samvirke med eksisterende bygning | |
B5.3.Indbygning af nye bygningsdele | |
B5.4.Byggeplads | |
B5.5.Drift og vedligehold af eksisterende bygning | |
B5.10.Andet, renovering bygning |
Granskningsemnet B5.1.Eksisterende bygning omfatter alle byggetekniske forhold ved eksisterende bygning(er), fx grundforhold, bygværksbeskrivelse og tilstandsregistrering.
Granskningen af renoveringsprojekter kan have karakter af improvisation, da granskeren her skal forholde sig til tre forhold ved projektet:
- Bygningen, som den er, før renoveringen påbegyndes
- Bygningen, som den er tænkt efter renovering
- Snitflade mellem eksisterende og nye bygningsdele.
Eksisterende bygning
For den eksisterende bygning må granskeren være opmærksom på, om den eksisterende beskrivelse og tilstandsrapportering er fyldestgørende. Det kan være nødvendigt for granskeren at besigtige bygningen på egen hånd for at vurdere, om de eksisterende forhold er tilstrækkeligt beskrevet. Besigtigelsen kan dels omfatte en overordnet gennemgang af bygværket, der ofte kan være betydeligt anderledes, end hvad der fremgår af en ældre dokumentation, og dels en mere specifik gennemgang af de bygningsdele og byggematerialer, som berøres direkte af renoveringen eller ombygningen.
Ved fredede eller bevaringsværdige bygninger skal begrænsninger for renovering eller ombygning være klart beskrevet. Desuden skal det være dokumenteret, at der er taget hensyn til forhold, som måtte fremgå af bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan eller tinglyst bevaringsdeklaration for bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, og bygninger der af kulturministeren er besluttet udpeget som bevaringsværdige i henhold til bygningsfredningslovens § 19, stk. 1 (Kulturministeriet, 2011). Dette gælder både udformning og byggetekniske løsninger samt valg af byggematerialer og udførelsesmetoder.
For renovering eller vedligehold af eksisterende bygningsdele og byggematerialer, som påtænkes genbrugt i den renoverede bygning, er det kritisk, om metoder og materialer er forenelige med de eksisterende forhold.
Samvirken mellem eksisterende bygning og nye bygningsdele og -materialer
Granskeren skal være opmærksom på, om de valgte løsninger og byggematerialer er egnede til formålet.
For snitflade mellem eksisterende og nye bygningsdele skal granskeren være opmærksom på, om de nye bygningsdele er fleksible og robuste over for afvigelser fra de forudsatte forhold i den eksisterende bygning. Desuden kan bygbarheden være særligt udfordrende ved renoveringsprojekter, hvor indbygning af nye bygningsdele kan besværliggøres af både den eksisterende bygnings geometriske forhold og af pladsforhold på byggeplads m.m. Hvordan imødegås afvigelser fra det påtænkte, og er tolerancer tilstrækkelige? Typiske eksempler kan være:
- Om det er realistisk at opnå kontakt mellem et præfabrikeret efterisoleringselement og den eksisterende væg, så det undgås, at kold luft kommer bag om den nye isolering.
eller
- Om gammelt murværk i praksis kan afrenses og klargøres for vederlag af nye bjælker i etagedæk uden genopmuring af større partier af murværket.
Ved renovering og ombygning skal granskeren være opmærksom på samvirken mellem eksisterende og nye bygningsdele og -materialer. Nye bygningsdele og -materialer kan påvirke ydeevne og holdbarhed af eksisterende bygningsdele og -materialer på en uheldig måde, fx kan efterisolering af klimaskærmen ændre fugtforholdene i eksisterende konstruktioner, så risiko for skimmelvækst øges.
Ved renoverings- og ombygningsprojekter må særligt de forhold identificeres, som granskeren måtte anbefale tillægsgransket ved:
- Systemleverancer
- Projektering efter udbud
- Væsentlige projektændringer under udførelse som følge af afvigende forhold.
3.2.3 Referenceprodukter
Projekterende henviser i udbudsmateriale ofte til referenceprodukter, fx ved at angive, at en bygningsdel skal være ’som ’produktnavn’ eller tilsvarende’.
Dette kan være fordi, de projekterende kender kvalitet og pris for det pågældende produkt, eller fordi bygherren specifikt ønsker det pågældende produkt.
Granskeren skal imidlertid være opmærksom på, at i byggesager, hvor EU’s udbudsdirektiv gælder (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010), skal tekniske specifikationer defineres, så alle tilbudsgivere stilles lige. Tekniske specifikationer bør derfor specificere de ønskede ydeevner og må hverken angive eller henvise til et bestemt fabrikat, oprindelse eller fremstillingsproces. Dog undtaget, hvis en tilstrækkelig nøjagtig beskrivelse ikke er mulig.
Praksis er lidt mere lempelig ved renoveringssager, fordi der kan være forhold, som af hensyn til den fremtidige drift og tilpasning til eksisterende forhold gør, at der må angives produktnavne.
Granskeren skal i granskningsrapporten gøre opmærksom på sådanne eventuelle henvisninger til referenceprodukter og bemærke, hvorvidt disse er rimelige i forhold til ovenstående undtagelser. Hvis granskeren i det aktuelle tilfælde anser sådanne henvisninger til referenceprodukter for rimelige, må det anmærkes, om disse er mangelfulde eller misvisende på en måde, der kan skabe tvivl om de ønskede ydeevner. Annullering af kontrakter, erstatningskrav og forsinkelser som følge af tvister om dette kan udgøre en væsentlig økonomisk risiko for bygherren.
3.3 Granskning under udførelse
3.3.1 Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse
Granskning af systemleverancer og projektering under udførelse forløber som granskning af hovedprojekter for nybyggeri. Granskning gennemføres på projektmateriale udarbejdet under udførelse enten af andre projekterende, entreprenører eller leverandører.
Granskning af dokumentation af systemleverancer og projektering efter udbud svarer i et og alt til granskning af øvrigt projektmateriale. Det skal dog i tillæg hertil kontrolleres, at det pågældende projektmateriale er i overensstemmelse med udbudsmateriale og er koordineret i forhold til de entrepriser, som leverancen grænser op til, fx kan forhold i projektmateriale fra leverandøren af ventilationsanlæg have konsekvenser for pladsforhold, elinstallationer og indbygning i lofter (Værdibyg, 2013a).
Granskning af dokumentation af systemleverancer og projektering under udførelse skal ske, før de pågældende bygningsdele udføres. Hvis udførelse påbegyndes, før systemleverancer og projektering under udførelse er tilendebragt, kan det erfaringsmæssigt være genstand for konflikt i byggeriet. Standsning af udførelse kan være omkostningsfuldt.
Granskning af systemleverancer
Ved granskning af systemleverancer efterses, om:
- Forudsætninger for systemet svarer til det udbudte.
- Ydeevnebeskrivelse og dokumentation efterlever krav i udbud og i det alment tekniske fælleseje.
- Indbygning af systemet i bygningen er muligt både teknisk og udførelsesmæssigt.
- Samlinger, tilslutninger og samvirke med øvrige dele af bygværket er byggeteknisk i orden.
- Leverance, indbygning og udførelse af systemløsning passer i projektets tidsplan og er koordineret med andre leverancer, herunder koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed.
Eksempler på systemleverancer, hvor tilhørende projektmateriale kan have væsentlig betydning, kan omfatte:
- Tagelementer af træ eller metal
- Betonelementer og letbetonelementer
- Vindues- og facadesystemer
- Ventilationsanlæg
- Systemer for opvarmning.
Da især dokumentation af systemleverancer ofte fremlægges løbende i takt med byggeriets fremadskridende forløb, kan det være nyttigt at aftale afgrænsede perioder, fx af nogle ugers varighed, for granskning af bestemte portioner af projektmaterialet. Forud for og under disse perioder må alle parter være indstillet på samarbejde og fleksibilitet omkring granskningen. Det skyldes, at granskningen forløber samtidig med udførelse af byggeriet, og at uhensigtsmæssige forhold afdækket under granskningen kan give anledning til pause i byggeriets udførelse eller ændringer af udførelsesplanen med korte varsler.
Granskning af projektering under udførelse
Granskning af projektering under udførelse svarer til granskning af projekt før udbud.
Ved granskning af projektering under udførelse efterses, om:
- Forudsætninger for det projekterede svarer til projektgrundlaget og det udbudte.
- Projektmateriale efterlever krav til dokumentation i udbuddet.
- Bygværket og de valgte løsninger efterlever krav til funktion og ydeevne som angivet i udbud og byggeregler.
- Projektering finder sted før udførelse og ikke blot består i dokumentation af allerede udførte løsninger, som kan være vanskelige at bese.
3.3.2 Granskning af projektændringer
Efter udbud af udførelse følger ofte en fase med forhandlinger om projektets økonomi og mulige ændringer, som skal indarbejdes i projektet. Der skal være afsat ressourcer til at indarbejde disse ændringer i projektet, så de fulde konsekvenser af ændringerne afdækkes.
Granskeren kan vurdere, om foreslåede ændringer eller besparelsesforslag er hensigtsmæssige for bygherren, dvs. opfylder bygherrens krav til byggeriets funktion.
Projektændringer i forbindelse med sparerunder ved kontraktforhandlinger om byggeriets udførelse kan ofte føre til svigt og skader. Da granskeren i forvejen kender projektet fra sin granskning tidligere i forløbet, kan vedkommende med fordel inddrages i vurderingen af de påtænkte projektændringer.
Ved tilsyn med udførelsen eller som følge af ændrede leverandørforhold kan der aftales projektændringer. Granskeren kan vurdere, om sådanne projektændringer er hensigtsmæssige for bygherren.
3.4 Granskning ved aflevering og drift
Ved større projekter kan granskning udføres ved aflevering og drift. Granskning ved aflevering og drift foretages almindeligvis umiddelbart forud for afleveringen, og før resultaterne af mangelgennemgang foreligger. Granskerens opgave er ikke at kontrollere det afleverede bygværk, men at granske det på dette tidspunkt foreliggende projekt- og dokumentationsmateriale.
Ved granskning ved aflevering og drift efterses, om:
- Det byggede (’as-built’) svarer til det projekterede, fx hvis der under udførelse er valgt produkter med afvigende ydeevner, og i disse tilfælde at kontrollere hvorvidt projektdokumentation og -modeller stemmer overens med det byggede.
- Drift-, kontrol- og vedligeholdsplan er realistisk i forhold til de aktuelle forhold, fx om forskrifter for vedligehold og overfladebehandling af facader eller fuger svarer til krav og betingelser i udbudsmaterialet.
- Journal fra arbejdsmiljøkoordinator er opdateret, så den kan overgå til drift.
Hvis bygningsdele eller byggematerialer i det udførte byggeri afviger fra det projekterede, må granskeren vurdere, om afvigelsen er ’på den sikre side’ og altså virker til gunst for byggeriets samlede funktion eller anmærke, hvis afvigelse virker til ugunst.
Granskeren må ofre særlig opmærksomhed på, at digitale bygningsmodeller (BIM), der er afleveret af projekterende eller leverandører, svarer til det byggede, da bygherren kan have betydelige tab, hvis drift og vedligehold baseres på misvisende data.
Drifts- og vedligeholdsmaterialet, fx en D/V-manual, skal være:
- Dækkende. Mangler der noget?
- Konsistent. Er der indre selvmodsigelser?
- Gyldigt for det afleverede bygværk. Dækker det de bygningsdele og byggematerialer, som indgår i huset?
- Forståeligt. Er det overskueligt og klart?
Granskeren skal her være opmærksom på, at instrukser om drift og vedligehold ofte kan stamme fra mange forskellige producenter og leverandører, og som følge heraf kan mangle sammenhæng eller fælles grundlag. Grænseflader mellem leverandørers anvisninger af drift og vedligehold må indgå i granskningen.