2 Fremgangsmåde ved granskning
Granskning kan ske af både analogt og digitalt projektmateriale og understøttes af digitale værktøjer. Granskeren har metodefrihed og må gennem en undersøgende tilgang opsøge risikobehæftede forhold.
2.1 Registrering af granskningsgrundlag
Granskeren udarbejder en granskningsplan, jf. afsnit 1.5, Granskningsplan. Granskningsplanen godkendes af bygherren.
Granskeren påbegynder granskningen med at registrere det modtagne granskningsgrundlag i form af dokumenter og modeller. For hver del af granskningsgrundlaget noteres nødvendige data for en entydig identifikation af materialet, fx titel, dato for udarbejdelse, version, udgiver m.m. Desuden noteres relevante informationer for en problemfri adgang til materialet, fx placering (url-adresse, server m.m) og format (word, pdf m.m.).
2.2 Digital eller analog granskning
Granskningen kan udføres direkte på computerskærm, men de fleste granskere foretrækker at have materialet både digitalt og på papirform (analogt). Granskeren må i hvert enkelt tilfælde afgøre, om granskningen udføres digitalt eller analogt, eller eventuelt som en kombination heraf.
For det digitale materiale etableres et dataområde på aftalt sted, fx projektweb eller filserver, som ordnes efter en selvforklarende struktur, fx ’udbudsdokumenter’, ’arkitekt’, ’konstruktionsingeniør’, ’installationsingeniør’.
For det analoge materiale etableres et arkiv efter samme struktur som det digitale arkiv.
Ved granskning af digitale dokumenter kan granskeren for eksempel med fordel:
- Konvertere alle dokumenter til pdf og samle dem i én fil
- Scanne alle filer med søgbar tekst for søgning på tværs i materialet
- Indsætte bemærkninger med det digitale værktøjs funktioner for kommentering.
Ved granskning af papirdokumenter og tegninger indsættes bemærkninger med ’røde streger’ direkte på dokumentet, og disse scannes, så de kan afleveres digitalt. Scannede dokumenter med bemærkninger skal være tydeligt identificerbare med tegningsnummer m.m.
Eksempler på kommentarer til modeller, beskrivelser og tegninger findes i Appendiks H. Eksempler på anmærkninger.
2.3 Granskning af digital model
2.3.1 Digital bygningsmodel
BIM i 3D
En digital bygningsmodel (Building Information Model, BIM) kan være en del af granskningsgrundlaget. En digital bygningsmodel kan understøtte granskningen, dels ved at granskeren frit kan visualisere bygningen fra alle vinkler som 3D-objekt og dermed få overblik over projektet, og dels ved at tilgå indlagte oplysninger om bygningsdele, fx specifikation af bygningsdele og byggematerialers egenskaber.
Der anvendes specielle programmer til kontrol og samarbejde på digitale bygningsmodeller, herunder systemer til visualisering, notering af anmærkninger, ’røde streger’, opmåling, kollisionskontrol, hulkoordinering eller kontrol af projektplan. Granskeren kan med fordel anvende et sådant værktøj til at fæstne anmærkninger til konkrete steder i modellen. Imidlertid er mange af disse værktøjer fagspecifikke, fx for arkitektur, konstruktioner og installationer.
En særlig opgave for granskeren kan bestå i at undersøge, om de projekterende har foretaget intern koordinering og kontrol med automatiserede programfaciliteter til at for eksempel:
- Bygningsdele fra forskellige fag ikke kolliderer, fx at rør ikke går igennem bjælker
- Etageareal stemmer med byggeprogrammet
- Dørbredder overholder tilgængelighedskrav
- Klimaskærmen er geometrisk fuldstændig, fx at taget slutter til facaderne.
Granskeren kan med fordel konsultere en person med specialviden om de anvendte digitale bygningsmodeller for at effektivisere granskning af fagspecifikke forhold i modellen.
Adgang til systemer
Den projekterende skal sørge for, at granskeren har let adgang til at granske modellen. Især for fagspecifikke systemer kan det kræve adgang til softwarelicenser. Om nødvendigt skal de projekterende tilbyde granskeren hjælp med betjeningen af systemerne. Adgangen til fagsystemer kan ske ved, at den projekterende stiller gratis viewere til rådighed, dvs. værktøjer, som gør det muligt at tilgå modellen, men ikke redigere i den.
Datadeling
Den digitale bygningsmodel kan rumme data, som rådgiveren ikke ønsker at dele med andre projektdeltagere. Det kan for eksempel være generiske digitale objekter, der genbruges på tværs af projekter, og som den projekterende har lagt ressourcer i at udvikle, eller interne data hos den projekterende, som ikke er relevante for andre.
Den projekterende vil da ofte eksportere data fra bygningsmodellen til et format, der ikke giver mulighed for, at andre kan genbruge objekterne. Granskeren må være opmærksom på, om alle informationer, der forventes i henhold til granskningsaftalen og sædvanlig praksis for den pågældende type modeller, er til rådighed i den eksporterede form. Dette gælder også for henvisninger og interne referencer i modellerne. Hvis dette ikke er tilfældet, må granskeren efterlyse de manglende data, der enten kan være undsluppet eksporten fra den originale model, eller, hvis de heller ikke findes i den originale model, kunne indikere mangelfuld projektering.
Dokumentation af projekteringsydelser
Mange aktører i et byggeprojekt ønsker at dokumentere sin ydelse ved at aflevere projektmateriale i et software-neutralt og ikke-redigérbart digitalt format, dels for at sikre mod efterfølgende manipulation af digitale data, dels for at gøre læsningen af materialet uafhængig af den teknologiske udvikling og specifikke software/hardware-leverandører.
Dette behov for dokumentation af opfyldelse af aftaler begrænser granskerens mulighed for at anvende digitale bygningsmodeller som grundlag for granskning, da eksporten til det neutrale format kan indbefatte rutiner, der tilføjer eller sletter data. Granskeren må tjekke stikprøver af sådanne rutiner.
Beskrivelser
Til produktion af beskrivelser anvendes ofte såkaldte beskrivelsessystemer, som genererer den projektspecifikke beskrivelse ud fra en base af tekster. Beskrivelser kan for eksempel være bygningsdelsbeskrivelser, arbejdsbeskrivelser eller entreprisebeskrivelser.
Granskeren må være opmærksom på, at fejl eller uhensigtsmæssigheder i tekster, der på denne måde kan udgøre en kilde til gentagelser mange steder i samme projekt, må granskes ekstra grundigt. I stedet for at granske de konkrete beskrivelsestekster, der ofte kan være meget omfangsrige, kan granskeren vælge, hvis det er muligt, at granske kildeteksten i beskrivelsessystemet.
Informationer om bygningsdele lagret i beskrivelsessystemer kan være inkonsistente med tilsvarende eller samme informationer udtrukket af digitale bygningsmodeller. Granskeren kan med fordel afdække sådanne overlap og granske for konsistens.
Eksisterende bygninger
Ved ombygning og renovering må nye bygningsafsnit og bygningsdele tilpasses de eksisterende forhold, og dele af eksisterende bygningsafsnit og bygningsdele kan derfor være en del af en digital bygningsmodel.
I praksis kan det ofte være vanskeligt at modellere det eksisterende bygværk præcist i en digital bygningsmodel. Det skyldes dels, at laserscanning og lignende teknologier til opmåling almindeligvis kun giver overfladegeometri og ikke bygningsdelenes indre geometri og sammenbygning, dels at et eksisterende bygværk ofte rummer mange geometriske afvigelser med skæve vinkler og varierende samlingsdetaljer. Dette betyder, at mange nye bygningsdele må tilpasses den eksisterende bygning på stedet. Her må granskeren se på, om de anvendte digitale bygningsmodeller på passende måde tager hensyn til disse forhold, og fx håndterer usikkerhed på mængder, rummer plads til tolerancer og eventuelt specificerer gråzoner, som først kan detaljeres, når konstruktioner i den eksisterende bygning åbnes i forbindelse med ombygning.
2.3.2 Simuleringer
Digitale simuleringsværktøjer anvendes af de projekterende til efterprøvning af ydeevne i forhold til påvirkninger for bygningens forskellige funktioner, men kan også anvendes til at simulere en virkemåde med henblik på at forbedre designet. I praksis er digitale simuleringsværktøjer meget fagspecifikke, fx Finite Element Metode-programmer (FEM) til beregning af konstruktioner, Be10 til energirammeberegning eller simuleringsprogrammer til analyse af for eksempel lysforhold, brandforhold, ventilationsanlægs ydeevne m.m.
Meget store informationsmængder ligger ofte hos de projekterende i fagspecifikke simuleringsværktøjer, som ikke altid er defineret i en digital bygningsmodel. Det vil sjældent være muligt at samkøre sådanne modeller på grund af forskellige filformater, forskellige definitioner af objekter og inkompatible systemforhold i øvrigt. Granskeren må være opmærksom på tegn i projektet på, at disse simuleringsværktøjer kan være:
- Uegnede til formålet
- Baseret på forskellige forudsætninger
- I uoverensstemmelse med andre dele af projektmaterialet.
Simuleringer er ofte en del af grundlaget for valg af løsninger, men indgår sjældent i selve projektmaterialet. Hvis granskeren ikke forstår de valgte løsninger eller finder dem uegnede til formålet, kan granskeren udbede sig dokumentation for de gennemførte simuleringer for derved at få belyst forhold, som ikke direkte fremgår af projektmaterialet.
2.4 Metodefrihed
Granskeren har ubetinget frihed til at gennemføre granskningen efter selvvalgt metode. Udbyttet af granskningen beror på granskerens erfaring og er ikke resultatet af en fuldstændig kontrol af projektet.
Granskeren må vælge en metode, der skønnes egnet til netop det pågældende projekt. Valg af metode kan blandt andet bero på:
- Byggeriets størrelse og art
- Byggeprojektets organisering og stade
- De valgte løsningers udbredelse og kompleksitet
- Forhåndskendskab til de projekterende
- Den tid, der er tilrådighed for granskningen.
Metodefriheden fritager ikke granskeren for, at granskningen opfylder kravene i granskningsaftalen. Metodefriheden fritager heller ikke granskeren for at granske de aftalte dele af projektet eller hele projektet for de relevante emner, som er aftalt.
2.5 Screening af projektmateriale
Den praktiske granskning indledes med en screening af projektmaterialet, se pkt. B i tabel 1, afsnit 1.5, om granskningsplanens faser.
Denne screening har en intuitiv karakter, hvor granskeren danner sig et overblik over projektet og ud fra sin erfaring udpeger de risikobehæftede forhold i projektet. Granskeren arbejder sig rundt i materialet og lader sig lede af henvisninger og associationer. Der identificeres nogle temaer, som derefter forfølges, fx pælefundering i blød bund, fugt ved inddækninger, bygbarhed af tagkonstruktion, eller mange gentagelser af samme byggetekniske løsning, fx mange ens facadeelementer, hvor selv små fejl kan få meget store konsekvenser. Der kan være udpeget særlige granskningspunkter i granskningsaftalen, men ofte må granskeren basere screeningen på egne erfaringer.
Da der for det meste er tale om tværfaglig granskning, kan der være granskningspunkter inden for alle fagområder og i grænsefladerne mellem de enkelte fagområder. Selv om egentlig kollisionskontrol ikke er et granskningspunkt, men en del af de projekterendes kvalitetssikring, skal granskeren være opmærksom på konflikter, kollisioner eller pladsmangel.
Granskningen foreslås at omfatte ni hovedområder fordelt i to grupper, idet særlige forhold vedrørende renovering behandles i begge grupper, se tabel 2. Hovedområderne og deres indhold er en viderebearbejdning af en tidligere udgivelse om emnet (FRI & PAR, 1996) samt den faglige struktur i Bygningsreglementet (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Tabel 2. Hovedområder for granskning.
Grupper | Hovedområde |
|---|---|
A. Projekt | A1.Dokumentation |
A2.Økonomi | |
A3.Tid | |
A4.Renovering, projekt | |
B. Bygning | B1.Udformning |
B2.Funktion og teknik | |
B3.Udførelse | |
B4.Drift og vedligehold | |
B5.Renovering, bygning |
Tjekliste for granskningsemner inden for disse hovedområder fremgår af Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner. Screeningen må omfatte de relevante af disse forhold. Eksempler på granskningsemner ved screening er anført i tabel 3.
Tabel 3. Eksempler på kritiske granskningsemner ved screening.
Emne | Beskrivelse |
|---|---|
1. Inddækninger | Er der tilstrækkelig inddækningshøjde på tagterrasser? |
2. Termisk indeklima | Er ventilationsanlæg, solafskærmning, glasvalg m.m. tilstrækkeligt til at hindre overophedning? |
3. Totaloverdækning | Er det muligt at udføre en let tagkonstruktion uden totaloverdækning? |
4. Installationer | Er der afsat tilstrækkelig plads til fremføring af ventilationskanaler og andre installationer? |
5. Dagslysforhold | Er der tilstrækkeligt dagslys i kontorlokaler til, at personer må arbejde i det forudsatte område? |
6. Tilgængelighed | Er der taget højde for niveaufri adgang i projektet? |
7. Tæthedsplan | Er der et veldefineret tæthedsplan i byggeriet, så der kan opnås fornøden tæthed? |
De identificerede kritiske punkter ved screeningen registreres på en overordnet form, fx blot i et tekstdokument, hvor granskeren kort beskriver det pågældende punkts emne og hvor i projektmaterialet, der synes at være problemer eller mangler. De kritiske punkter kan også noteres direkte på tegning, beskrivelse eller model for derved at fastholde observationerne. Som følge af screeningens karakter vil observationerne ikke på dette tidspunkt have en systematisk karakter, men kan fremstå som håndskrevne noter uden entydigt identifikationsnummer, se figur 6.
Figur 6. Eksempel på håndskrevne noter på detailtegning af samling mellem facade og tag.
2.6 Systematisk granskning
Efter screeningen gennemføres en systematisk granskning af projektet eller de dele af projektet, som er omfattet af granskningsaftalen, med fokus på de kritiske punkter, som er identificeret ved screeningen, se pkt. C i tabel 1 om granskningsplanens faser.
Den systematiske granskning kan gennemføres på basis af:
- Granskerens egenudviklede tjeklister
- Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner
- Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner
eller anden klassifikation for bygningers og bygningsdeles ydeevne, fx: SBI-anvisning 94, Ydeevne – Hvorfor, Hvordan? (Blach & Christensen, 1974) eller CIB-report no. 18, Master lists for structuring documents relating to building, building elements, components, materials and services (CIB, 1972).
Det afgørende for valg af tjekliste er, at denne bringer granskeren rundt i alle væsentlige og potentielt risikobehæftede forhold.
Ved den systematiske granskning vil fremgangsmåden typisk være:
- Identificér det kritiske forhold, fx manglende konstruktiv inddækning ved tagkant.
- Registrér og journalisér det kritiske forhold som en anmærkning.
- Lokalisér hvor i bygværket, det kritiske forhold er gældende, fx i bygning 1-3, men ikke i bygning 4.
- Find alle beskrivelser, analyser og illustrationer af forholdet.
- Tjek krydsreferencer.
- Gem en ikke-redigerbar kopi, fx skærmbillede af et eller flere billeder eller tekster af forholdet, for at gøre det muligt at påføre kommentarer til det kritiske forhold.
- Find reference til det kritiske forhold, fx SBi-anvisning eller BYG-ERFA-blad, og påfør disse på dokumentet.
- Kommentér det kritiske forhold, fx forholdet er utilstrækkeligt beskrevet og kan medføre problemer, angiv disse.
Særligt skal granskeren være opmærksom på bygningsdele med mange gentagelser, fx mange ens facadeelementer, hvor et svigt vil få store konsekvenser, og generelt sikre sig, at projektet er i overensstemmelse med det, der er søgt om i byggetilladelsen.
Ved den systematiske granskning registreres det kritiske punkt systematisk med en anmærkning, fx i et registreringssystem eller et regneark. Kommentarer til det kritiske forhold kan enten påføres det ikke-redigérbare dokument direkte eller beskrives i registreringssystemet.
For hver anmærkning anføres blandt andet:
- ID, fx løbenummer
- Dato for anmærkningens oprettelse
- Navn på gransker
- Titel på anmærkning
- Beskrivelse af det kritiske forhold (evt.)
- Klassifikation af bygningsdel(e) eller rum (evt.)
- Tegnings- eller objekt-ID for tilknyttet billede eller dokument, frosset dokument (evt.)
- Referencedokument eller referencebygningsdel i projektet (evt.)
- Hovedområde for granskningen (evt.)
- Fagligt emne, klassifikation (evt.)
- Sandsynlighed for svigt (evt.)
- Konsekvenser ved svigt (evt.)
- Ansvarlig for opfølgning, person eller organisation.
Ved registrering af den enkelte anmærkning gives plads for de projekterendes kommentarer samt registrering og kvittering for opfølgning.
Eksempel på registreringssystem er vist i Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.
Den anførte klassifikation af bygningsdele/rum foretages mest hensigtsmæssigt efter det system for klassifikation, som projektet er udformet efter; fx CCS (Cuneco, 2013), DBK (bips, 2006), Forvaltningsklassifikation (Landsbyggefonden, 2013) eller SfB (Byggecentrum, 1988). Granskeren bør undlade at klassificere efter systemer, som granskeren måtte synes er bedre, eller som granskeren er mere fortrolig med. Derved muliggøres genbrug af de klassifikationskoder, som indgår i projektets modeller og tegninger (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2013a).
For klassifikation af fagligt emne anvendes de anførte lister i Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner eller Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner.
Ved granskning af større projekter kan det være hensigtsmæssigt af hensyn til overskueligheden at foretage en risikovurdering af de enkelte granskningspunkter på følgende måde:
- Sandsynlighed for svigt vurderes som ’lav’, ’middel’ eller ’høj’.
- Konsekvenser ved svigt vurderes som ’lav’, ’middel’ eller ’høj’.
- Risikoklassen fremkommer ved kombination af sandsynlighed for svigt og konsekvenser ved svigt, se tabel 4.
Tabel 4. Risikoklasse som funktion af sandsynlighed for svigt og konsekvenser af svigt.
Sandsynlighed for svigt | |||
|---|---|---|---|
Konsekvenser ved svigt | Lav | Middel | Høj |
Lav | Lav | Lav | Middel |
Middel | Lav | Middel | Høj |
Høj | Middel | Høj | Høj |
Den resulterende risikoklasse kan for eksempel anvendes til prioritering af anmærkninger ved rapportering og som grundlag for opfølgning.
Granskningspunkter i høj risikoklasse betegnes som risikobehæftede forhold.
Oversigt over nødvendige data for den enkelte anmærkning fremgår af Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.
2.7 Støtteværktøj for granskning
Granskeren kan med fordel til støtte for granskningen anvende et digitalt værktøj for registrering og rapportering. Dette kan medvirke til at skabe ensartethed, entydighed og gennemsigtighed om granskningens grundlag, gennemførelse og opfølgning. Det kan også støtte granskerens planlægning gennem adgang til nøgledata fra tidligere granskninger, der enten er udført af granskeren selv eller af andre granskere på tilsvarende granskninger.
Støtteværktøjet anvendes til:
- Notering af stamdata om granskningens aktører og gennemførelse.
- Notering af granskningsgrundlaget og opbevaring af digitale filer i værktøjet.
- Tjeklister til støtte for granskningen.
- Registrering af anmærkninger, jf. Appendiks F. Data ved registrering af anmærkning.
- Generering af granskningsrapporter efter en valgt rapporteringsmodel.
- Notering af beslutninger og status på opfølgning af granskningsrapport.
Støtteværktøjet for granskning kan for eksempel være opbygget som vist i Appendiks J. Støtteværktøj til granskning og bør baseres på en teknologi, der muliggør:
- Identificering og sporing af oprindelse og tidspunkt for anmærkninger.
- Klassificering og beskrivelse af anmærkninger for temaopdelt rapportering.
- Beskyttelse af indhold mod uautoriserede ændringer.
Eksempel på støtteværktøj til registrering af anmærkninger er vist i figur 7.
Figur 7. Eksempel på skærmbillede af system for registrering af anmærkninger fra granskning.
Det vil være en fordel, at både værktøjet og granskningsdata løbende kan deles af alle parter, så for eksempel bygherre kan følge med i granskningens forløb og opfølgning.
Granskeren kan med fordel støtte sig til indlejrede tjeklister i støtteværktøjet, fx for granskningsgrundlag, granskningsemner og typiske risikobehæftede forhold. Det kunne være tjeklister af den type, der er vist i Appendiks D. Tjekliste for projektmæssige granskningsemner og Appendiks E. Tjekliste for bygningsmæssige granskningsemner. Granskeren må imidlertid ikke stole blindt på sådanne lister, da der i det konkrete byggeri kan være forhold, som ikke er dækket af disse. Granskeren må i alle tilfælde vurdere sådanne listers dækning og eventuelt supplere med egne forhold.
Granskeren kan med fordel anvende faciliteter i digitale støtteværktøjer, som muliggør organisering og gruppering af anmærkninger i overordnede temaer, fx fugtforhold, stabilitet eller klimasikring. Støtteværktøjet kan tilbyde sådanne faciliteter ved klassifikation af anmærkninger efter et fagligt klassifikationssystem.